Webdesign
Internettet giver private og virksomheder rige muligheder for at udfolde sig, til forholdsvis lave priser. Den accelererende digitale udvikling har desuden gjort brugerne stadig mindre tolerante over for besværlige hjemmesider. Der er stor konkurrence på Internettet om at skabe, samt bibeholde brugernes interesse.
Dog er der faldgrubber, som adskillige desværre falder i, gj-creative er din guide på Internettet.
Der er mange måder hvorpå et website kan designes - frem for alt skal et webdesign kunne bære/fremhæve den væsenligste årsag til at have et website, nemlig indholdet.
Der findes et designprincip, som kaldes "KIS" - Keep It Simple. Dette er et designprincip, der stemmer overens med gj-creative's holdning til webdesign. Fravælg alle unødvendige elementer, og understøt det væsentlige. Der findes mange måder hvorved dette kan håndhæves, men følgende er en fornuftig start:
- Klarhed
- Harmoni
- Regelmæssighed
- Supporterende farver
Men frem for alt, er det for gj-creative vigtigt at udarbejde et grafisk design, som understøtter en brugervenlig grænseflade.
Brugervenlighed
Brugervenlighed er en egenskab, der først bemærkes, når den mangler!
Manglende brugervenlighed medfører, at det er vanskeligt eller direkte umuligt at betjene et website, hvilket skaber frustration samt tidsspilde hos brugerne.
Der findes ingen magiske formler, algoritmer eller modeller, der kan gøre et website brugervenligt. Der eksisterer dog en række kvalitetsfaktorer, som kan være med til at sikre at de grundliggende tommelfingerregler (heuristisk inspektion) bliver overholdt.
Disse tommelfingerregler er følgende:
- Virkeevne
Brugernes behov skal opfyldes, hermed menes at brugerne skal finde dét de søger - Effektivitet
Brugerne skal anstrenge sig mindst muligt, for at opnå deres mål - Tilfredshed
Brugerne skal have ”tilfredsstillet” deres behov, ved besøg på sitet - Indlæring
Brugerne skal have let ved at lære arbejdsgange & rutiner - Genkaldelse
Sitets struktur og funktionalitet, skal være let for brugerne at huske
Derudover er kendskabet til brugerne væsentligt. Dét at kender brugernes behov og arbejdsfunktioner, er med til at konstruere det optimale website til situationen. Der er ingen nytte i at anvende ressourcer på at udvikle et site, der synes at dække brugernes behov. Hvis brugbarheden i et website skal sikres, er nøgleordet brugerinddragelse. Det er brugerne, der har ekspertviden om de opgaver, websitet skal understøtte – derfor skal brugerne inddrages fra starten.
Mange udviklere/virksomheder fravælger fokus på brugerne, da det som udgangspunkt anses som en udgift, der kan spares væk – når blot websitet fungerer i udviklerens samt kundens øjne, så ”burde” det også være åbenlyst for brugerne. Dette er dog sjældent tilfældet & penge sparet i starten af udviklingsprocessen, kan ende ud som en større udgift sidst i projektforløbet.
Gevinsten ved at fokusere på brugervenlighed er betydelig, kan måles og inkluderer blandt andet følgende faktorer:
- Reduceret behov for oplæring af brugerne (evt. medarbejdere)
- Reduceret behov for support
- Reduceret behov for opdateringer, rettelser og modifikationer
- Større effektivitet blandt slutbrugerne
